En Hobbitrejse i bog, film og spil

Kort beskrivelse af et multimodalt undervisningsforløb der sammenbinder fortællingen i bog, film og online computerspil.

En sommerdag i Herredet i spillet Lord of the Rings Online

Da jeg gik i ottende klasse læste jeg første gang Hobbitten af Tolkien. Det var en fantastisk oplevelse og jeg var solgt til netop denne type episk fantasy. Jeg læste Ringenes Herre første gang i en sommerferie da jeg gik i gymnasiet. Siden har jeg genlæst hele fortællingen adskillige gange.

Jeg har naturligvis set filmene en del gange og er rigtig godt tilfreds med at flere mennesker på denne måde har fået adgang til fortællingen.

For to år siden opdagede jeg så en helt ny fortælling der udspiller sig i Tolkiens Midgård. I LOTRO: Lord Of The Rings Online får man lov til at gennemleve og præge sin egen spilfigurs fortælling der udspiller sig sideløbende med fortællingen i Ringenes Herre.

Eksempel på en quest man bliver sendt ud på af figuren Traver:

Would you travel to the west and speak to Lenglinn? I sent him to Buckland to watch over a particular hobbit, but it seems that Mr. -- Underhill and his friends decided to take a different path and are now here under my protection. Still, Lenglinn may know the whereabouts of the remaining Nazgûl.
He camps on a rise just north of the Buckland Gate and may have seen something that will aid me. You must hurry. I cannot afford to delay here overly long.

I mit arbejde med læsesvage elever på en ordblindeefterskole har jeg været meget tilbageholdende med at anbefale Tolkien. Hobbitten kan sagtens læses af børn og unge, men hvad med Ringenes Herre? Er det for tungt? Er starten for langtrukken? Er hele fortællingen for langsom i forhold til unge der gerne vil have filmtempo?

Jeg troede at de fleste af mine elever havde set Peter Jacksons filmtrilogi, men jeg havde bl.a. overset at de fleste af mine elever ikke læser hurtigt nok til at følge med i undertekster og derfor ofte fravælger engelsksprogede film. 

Inspireret af The Fellowship Walk fra den spændende LOTRO-blog A Casual Stroll To Mordor, hvor en gruppe spillere dag for dag i spillet følger samme rute som Frodo fra Sækkedyb til Kløvedal, besluttede jeg i sommerferien 2011 at jeg ville tilbyde et valgfag med temaet Ringenes Herre. Tanken var at eleverne skulle læse de første 12 kapitler af "Eventyret om Ringen" - ét kapitel hver uge. Sideløbende skulle alle elever opbygge en figur i spillet Lord Of The Rings Online og med passende mellemrum skulle vi se et afsnit af første film.

Da jeg præsenterede faget for eleverne var der stor interesse. Enkelte havde set filmen, andre havde prøvet spillet og én elev havde læst bøgerne. 22 elever var med til at starte holdet op i starten af september 2011.

I valgfaget har eleverne arbejdet med:

1. Forståelse af begrebet MMORPG og hvordan man spiller i en onlineverden
2. Etablere en spilfigur og spille introdelen - hjælpe hinanden til forståelse af spillets elementer
3. Lære strategier for at kompensere for manglende engelskkunskaber
4. Deltage i gruppe på Facebook, hvor man kan få hjælp og arrangere spil-aftner i fritiden
5. Bruge Skype til kommunikation i spillet, når fysisk tilstedeværelse ikke er mulig
6. Følge i Frodos fodspor i spillet i det tempo vi har læst kapitlerne i bogen
7. Samtale om detaljer i bogen.
8. Samtale om ligheder og forskelle i spil, film og bog
9. Lave personbeskrivelse af egen spilfigur fx som video - se eleveksempel
10. Læse fan-fiction der udspiller sig i Midgård. Fx novellen Elizablade
11. I fællesskab gennemspille de episke quests (opgaver), der er sammenhængende fortællinger, som sammenkæder spilhistorien med historien i bøgerne. Se eksempel på en sådan quest.
12. Lave små quizkonkurrencer der har sammenhæng med den læste historie og som præmieres i spillet. 

Igennem forløbet har jeg glædet mig over elevernes lyst til at nå dybere ind i historien. Hvor meget der er båret af selve spiloplevelsen er jeg ikke klar over, men min fornemmelse er at spillet i høj grad giver lyst til virkelig at gå i dybden med detaljer i film og bog. Jeg håber min korte beskrivelse af undervisningsforløbet kan være med til at sætte lignende forløb i gang andre steder i undervisningsverdenen.

Mens jeg har kørt mit valgfagshold med stor fornøjelse i løbet af efteråret 2011 er jeg blevet opmærksom på de spændende strømninger indenfor spilbaseret læring der foregår i blandt andet Storbritannien. Særligt Dawn Hallybones og Derek Robersons oplæg om erfaringer med "gamebased learning" på Uddannelsesforum var interessante. Via Twitter og særligt #skolechat er jeg stødt på spændende danskere der også i særlig grad interesserer sig for emnet. Særligt vil jeg fremhæve Mathias Poulsen og André Chercka.

Hvis du får lyst til at afprøve Lord of the Rings Online og vil have mulighed for at møde os online, så lav en figur på Withywindle-serveren og led efter medlemmer af kinshippet: The Western Shore.

Hvor meget kan der være i...?

Jeg har den seneste måned været meget inspireret af  Dan Meyers TED-talk "Math class needs a makeover"

Dan Meyer opsummerer i sit indlæg følgende råd til matematiklærere:

I encourage math teachers I talk to to use multimedia, because it brings the real world into your classroom in high resolution and full color; to encourage student intuition for that level playing field; to ask the shortest question you possibly can and let those more specific questions come out in conversation; to let students build the problem, because Einstein said so; and to finally, in total, just be less helpful, because the textbook is helping you in all the wrong ways: It's buying you out of your obligation, for patient problem solving and math reasoning, to be less helpful.

Således inspireret udsatte jeg mine matematikelever for en åben rumfangsopgave.

Dan Meyer fortæller at et af symptomerne på at matematikundervisningen fejler er at eleverne mangler initiativ:

...symptoms that you're doing math reasoning wrong in your classroom. One is a lack of initiative; your students don't self-start. You finish your lecture block and immediately you have five hands going up asking you to re-explain the entire thing at their desks...

Dette har jeg også observeret. 4-5 elever får ikke noget ud min fælles gennemgang, selvom det ofte mest er af hensyn til dem at jeg bruger tid på det. De resterende elever behøver måske ikke gennemgangen og vælger derfor hurtigt at bruge tiden på noget mere fornuftigt, som chat og facebook. Jeg forsøger derfor at undgå at forelæse foran min klasse, så jeg startede lektionen med to simple instruktioner: 1) Find billeder af noget "der kan være noget i" og 2) lav beregninger af "hvor meget kan der være i?". Herefter gik jeg hen til den første af mine elever der har svært ved at modtage en fælles instruktion.

Mens jeg fik første elev guidet i gang med google-billedsøgning, kunne jeg høre samtaler blandt de øvrige elever: "Behøver det være vand? Kan det ikke ligesågodt være sand eller gylle eller beton?". "Hvor høj mon denne her er?" "Jamen, hvor mange tons kører den så med?"

Opslag i Mathcad Ressourcer

Det viste sig at jeg kun behøvede at guide få af mine elever i gang. De øvrige elever behøvede tilsyneladende ikke mere end mine indledende instruktioner før de var i gang med spændende samtaler og kvalificerede beregninger. Jeg havde tid til rigtig gode samtaler om deres selvformulerede opgaver. Ingen af eleverne savnede tilsyneladende mål på billederne. De vurderede og prøvede sig frem.

Mit matematikhold består af elever i 9. klasse, der alle har betydelige "huller" i deres matematikfærdigheder. De fleste er ikke i stand til at udføre multiplikation med tocifrede tal, hvis deres eneste redskab er papir og blyant, selvom de har trænet dette gennem hele skoletiden. Jeg vælger at fokus skal lægges på at anvende matematik, fremfor at træne flere regnestykker.

Alle elever har selv pc med i hver lektion. En stor del af dem har også smartphones. Opgaverne blev i dette tilfælde løst ved billedsøgning og Mathcad på pc, men kunne også være løst ved hjælp af egne fotos og rumfangsberegnings-apps.
Eleverne kender opslagsdelen i værktøjet Mathcad og valgte at samle opgaven i dette program.

Herunder har jeg klippet et par elevbesvarelser ind.

Af andre interessante eksempler var, gyllevogne, gylletanke, tipvogne, akvarier, badebassiner, spande til fodring af heste og mange flere.

Matematik - læsning eller formulering?

I efteråret 2011 så jeg Dan Meyers TED-talk "Math class needs a makeover". Et spændende indlæg hvor Dan Meyer forklarer hvordan amerikanske skolers lærerbøger i matematik piller det interessante ud af matematikken og serverer kogebogsopskrifter der skal følges og gentages.

Han viser blandt andet hvordan en traditionel formuleret opgave:

...kan gøres mere interessant ved kun at stille ét spørgsmål og vise en video:

En af hans pointer er at eleverne ikke lærer det væsentlige ved at løse trin-for-trin problemer som vi serverer for dem. Vi skal i stedet lære dem at analysere sig frem til hvilke delelementer de er nødt til at kende for at løse et givent overordnet problem.

The formulation of a problem is often more essential than its solution, which may be merely a matter of mathematical or experimental skill. - Albert Einstein 

Senere læste jeg Lisser Rye Ejersbo og Niels Olesens kronik d. 29. november i Politiken om at undervisningen i matematik i dag er forsvundet fra den danske folkeskole til fordel for faglig læsning af pseudotekster. Overingeniør Petersen harcelerer videre over omfanget og sprogbrugen i de aktuelle teksttunge matematikopgaver i sit indlæg i Ingeniøren: "Afsløring: Folkeskolen underviser ikke i matematik".

Pernille Pinds kommentar til kronikken er dog værd at tage med i denne sammenhæng. Hun skriver blandt andet på sin blog:

Jeg er utrolig bange for at Lisser og Niels’ tekst læses som ”matematik er regnestykker, og det skal vi have mere af i folkeskolen, ud med teksterne”. Min oplevelse er at der er for mange regnestykker ude i folkeskolen. Hjemmesider med træningsstykker, print selv sider med regnestykker og træningsspil er utrolig populære og efterspørgslen efter ”sjove” måder at lave regnestykker er altid stor på lærernes debatforum, Skolekom. Regnestykker skaber hverken gode universitetsmatematikere eller gode hverdagsmatematikere. Og yderligere er det desværre sådan at mange elever der er gode til at regne regnestykker bliver både frustrerede og får nederlag når de møder andre matematiske udfordringer, også matematiske udfordringer uden tekst.

Jeg vil gerne lære mine elever at afkode teksten som den er formuleret i afgangsprøverne og i vores lærebøger og løse de matematiske opgaver der ligger gemt deri. Og ja, de ligner de bøger Dan Meyer beskriver fra de amerikanske skoler. Det er naturligvis en stor udfordring blandt mine læsesvage elever, men med kompenserende læsestøtte på pc eller smartphone er det indenfor rækkevidde. Det har jeg været med til, sammen med mine kolleger og de øvrige ordblindeefterskoler, at vise igennem de sidste 5-10 år.

De opgaver vi møder i afgangsprøverne og lærebøgerne er som regel virkelig gennemtænkte, eksemplariske og sat ind i spændende sammenhænge, men jeg oplever at eleverne ikke ser fortællingen. I langt de fleste tilfælde følger de blot kogebogsopskrifterne og overser mangfoldigheden i de spændende matematiske problemstillinger. Sådan er det for mine svage læsere og jeg tager Dan Meyers indlæg til indtægt for at sådan er det også i vidt omfang i den amerikanske high-school.

Læsning OG formulering
Inspireret af de ovenstående indlæg vil jeg formentlig stadig lade mine elever løse tekstopgaver der ligner det de møder til afgangsprøven, som en del af den faglige træning i løbet af et skoleår, men i langt højere grad end tidligere lade eleverne selv definere opgaver med nærværende indhold. Et eksempel på dette har jeg beskrevet i "Hvor meget kan der være i...?"