Viser opslag med etiketten mobil. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mobil. Vis alle opslag

søndag den 18. marts 2012

Programmering og den virkelige verden

Jeg er optaget af hvordan elever kan få en grundlæggende forståelse af moderne elektronik og hvordan elektronik, programmering og vores hverdag bliver mere og mere integreret.


Det intelligente hjem

Eleverne kan sagtens være med på en samtale om hvilke intelligente funktioner der allerede findes i vores hjem og hvilke vi kunne tænke os og måske forestiller os kommer i  meget nær fremtid. Her kan komme interessante bud på intelligente kaffemaskiner, køleskabe, brødristere, vækkeure, støvsugere, lys, varme m.m.. Hvis de også skal have en forståelse for hvordan den fysiske verden kan kommunikere med den trådløse og informationsbårne teknologi vi oplever i computer og smartphone, må de have fingrene i den moderne elektronik.


I moderne elektronik er en microcontroller svær at slippe udenom. Den fungerer som "hjernen" der kan modtage signaler fra forskellige følere, fx: temperatur, lysstyrke, afstand, lufttryk, orientering, kompas, gps og programmeres til at reagere på disse signaler. Reaktionerne kan være at styre en motor, lys, alarm m.m.

Med udbygning kan microcontrolleren "tale" med en pc og sende eller modtage oplysninger trådløst. Senest er det blevet muligt at lave den samme kobling til smartphones.


Android robot med Arduino microcontroller (Instructables.com)
Et eksempel på spændende integration mellem den fysiske verden, microcontrollere og smartphones kan fx være at lave en simpel robotplatform med larvefødder, der egentlig blot kan køre frem og tilbage og dreje, men som hvis den udstyres med et smartphone pludselig bliver en avanceret intelligent robot med trådløs kommunikation, gps, kompas, kamera og hurtig cpu.

Lego Mindstorms rummer disse muligheder og er derfor en vej at gå. Se mere på MINDSTORMS side. 

En anden mulighed er udviklerplatforme fra microcontrollerfirmaer. Jeg er for kort tid siden blevet opmærksom på microcontrollere fra Arduino. Disse vinder mere og mere udbredelse i undervisningen rundt om i verden. En stor gruppe mennesker har taget disse controllere til sig fordi de forholdsvis let lader sig programmere og interagere med så mange forskellige ydre følere, motorer m.m.

Jeg har derfor sat mig for at undersøge om Arduino'en er den microcontroller vi skal satse på at indkøbe til undervisningen. Jeg har endnu kun arbejdet ganske kort tid med den, men synes det ser lovende ud. En af mine elever har fået lov til at lege med den og lavede en simpel "tænd lyset når det bliver mørkt udenfor". Fint lille projekt, der sagtens kan udføres med traditionelle komponenter, men som altså her var koblet med en programmering af en microcontroller. Eleven skulle altså omsætte en tanke om at "hvis lysstyrken udenfor når under en bestemt grænseværdi, skal lyset indenfor tænde, og hvis grænseværdien igen kommer over grænseværdien skal lyset slukke igen", til et program i Arduinoen.

Herunder er et af mine første forsøg med det forholdsvis billige udviklerboard: Arduino Uno. 


Koden til denne lille servostyring ses på billedet herunder. I videoen er Arduino Uno'en koblet til pc via usb-kabel. I dette tilfælde er det blot for at få strøm den vej. Selve styringen af servoen foregår altså alene i microcontrolleren. At arbejde med servo'er eller stepper-motorer kan bruges til styring af robotarme, tegne-maskiner og 3d-printere.



onsdag den 1. februar 2012

Musik, mobil og mesterlære

Når man underviser i musiksammenspil, bliver det tydeligt at alle elever skal mestre deres instrumenter i et vist omfang. Det er naturligvis en udfordring når eleverne ikke er musikskoleelever, men almindelige håbefulde folkeskoleelever med x-faktordrømme eller efterskoleelever der "bare" gerne vil lære at spille guitar.

I sidste uge startede 12 håbefulde elever på mit musikvalghold. Jeg kendte ikke til elevernes eventuelle forkundskaber eller ønsker, men havde annonceret at alle skulle have lyst til også at synge.

Vi lagde ud med at eleverne fortalte om deres forkundskaber og ønsker. Som ventet ville halvdelen gerne lære at spille guitar. Fint! Det er derfor vi har en større samling hængende.

Jeg havde forberedt at vi skulle i gang med Nephews Worst and Best Case Scenario - et nummer der er godt kendt af de fleste elever fordi vi på skolen har en pc-klon af SingStar, kaldet UltrastarDeluxe, med nummeret.

Jeg havde lavet en version af nummeret i Garageband på iPad og lod eleverne se og høre hvordan A- og B-stykke hver består af 2x8 takter. Vi prøvede at synge et vers og et omkvæd sammen med Garageband, så alle havde brudstykkerne koblet til helhed i frisk erindring.

Herefter kommer det svære: Hvordan får man videregivet fx rytme og fingerstilling til 6 elever der gerne vil lære at spille guitardelen, men som stort set ikke har instrument- og nodekendskab? Man viser det! Mesterlære!

MEN ... og der er jo et men! Om lidt skal du som lærer videre til de 2 der gerne vil lære bassen, de 2 der gerne vil spille keyboard og de 2 der har lyst til at lære trommerytmen.

Det vil sige at man er nødt til at have ét eller andet som kan hjælpe eleverne med at "huske" hvad jeg har vist dem. Der er stor risiko for at de udleverede tabs, akkorddiagrammer osv. efter ganske kort tid misfortolkes inden jeg kommer tilbage igen (husk - det er utrænede musikelever).


Flere gange har jeg i forbindelse med musikundervisning oplevet det som Michelle Baldwin giver udtryk for i en twit om lektier: "Practice makes permanent. Practicing at home without guidance and immediate feedback reinforces mistakes" ... og så bliver det altså endnu sværere at få det til at lyde rigtigt.

Inspireret af tankerne om "The Flipped Classroom" tænkte jeg i min forberedelse af undervisningen, at jeg ville filme hvordan jeg ville spille guitar/keyboard/bas/trommer. Heldigvis fik jeg ikke begyndt på disse optagelser før jeg besluttede mig for at det ville blive elevernes opgave i selve undervisningen.

Det virkede perfekt! Eleverne hev mobilerne frem og snart var de fordybede i træning af fingerstilling, akkordfølger og rytme. Det er altså specielt at se elever nærlæse mobiltelefonen som ligger på nodestativet. Jeg kunne koncentrere mig om vejledning hvor jeg kunne se der var behov. Enkelte elever bad om at få lov at filme igen, fordi de ikke havde filmet tæt nok på. 

Før dobbeltlektionen var slut havde vi prøvet at spille intro og første vers med alle instrumenter i sammenhæng - og det fungerede. Flere elever spurgte om det var ok at øve i fritiden - YES! En elev kom dagen efter og sagde at nu kunne han spille keyboardet så det lød helt som det skulle. Han havde også fundet nummeret på youtube og hans rytme passede med den i videoen.

Jeg oplevede altså at med et redskab eleverne har ved hånden er det blevet meget lettere for elever hurtigt at forstå ny instruktion og omsætte det til egen læring og træning. Jeg tænker at denne form for mesterlære sparer os for frustrationen om hvor og hvordan en lærerproduceret video skal hentes og måske inspirerer eleverne til i andre sammenhænge at bede om lov til at filme, mens "mesteren" viser hvordan.