Viser opslag med etiketten fortællinger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fortællinger. Vis alle opslag

torsdag den 7. november 2013

Spil har en plads i undervisningen

Spil fascinerer og forarger. Vi lever i en tid, hvor flere og flere står ved deres glæde og begejstring ved at spille, mens der også stadig er en del, der ser spil som komplet spild af tid. Ihærdige spillere hævder ofte, at den tid, de bruger på at spille, går fra den tid, de ellers ville bruge på film og TV. Er det så slemt? Modstandere frygter, at spillere bliver mere og mere indelukkede og slet ikke kan finde ud af at være sammen med andre, mens spillere oplever, at de netop gerne vil dele oplevelserne med andre og opsøger fællesskaber, hvor deres adfærd er accepteret. At spillere kan være meget svære at løsrive fra spiloplevelsen, er noget, man rundt om i undervisningsverdenen er misundelige på, og kunne ønske at få ind i undervisningen.

Spilindustrien i Danmark og resten af verden er større end film- og musikbranchen. Omsætningen er enorm! At spille computerspil, mobilspil eller konsolspil er ikke, forbeholdt halvtykke teenagedrenge. Faktisk er andelen af kvinder over 18 år, der regelmæssigt spiller disse spil, større end andelen af drenge under 18 år, der regelmæssigt spiller (31% kvinder mod kun 19% drenge - kilde: The Entertaintment Software Association).

I forhold til læring i computerspil peger den amerikanske spil- og læringsforsker James Paul Gee på nogle vigtige principper, som opfyldes af gode spil, og som er med til at gøre, at vi drages ind i spillet. Disse principper indeholder elementer, som ligeledes er ønskede i god undervisning. Herunder har jeg listet nogle af disse principper:

  1. Spil giver mulighed for at lege med andre identiteter. 
  2. Spil kræver interaktion - Der sker faktisk slet ikke noget, hvis vi ikke foretager os noget interaktivt! 
  3. Spilleren er medskabende - Det spilleren foretager sig, rækkefølgen, valgene, har konsekvenser for hvordan spillets verden udvikler sig. 
  4. Spillere opfordres til at løbe en risiko, at tage en chance. Gode spil giver mulighed for at fejle, ændre strategi og prøve igen, uden det har alt for store konsekvenser. 
  5. Spil kan i mange tilfælde justeres, eller tilpasses ønsker. Spilleren oplever frihed til at vælge. 
  6. Ejerskab! Takket være de foregående principper føler spilleren en stor grad af ejerskab for spillet. 
  7. Gode spil præsenterer velordnede problemer. Vi lærer at takle lettere problemer tidligt i spillet, så vi kan bruge denne viden til selv at udtænke en løsning på sværere problemer senere i spillet. 
  8. Spil skal helst ramme en god balance mellem nye udfordringer og mestring af teknikker. Når man som spiller er i færd med at lære sig en ny teknik, skal der afsættes tid til det, så man når en følelse af mestring, før man udsættes for nye og sværere udfordringer. 
  9. Vigtige oplysninger serveres i små bidder på rette tid og sted. Enten, når spilleren står overfor et nyt problem, eller når spilleren selv beder om hjælp. 
  10. Spillet præsenterer nye begreber og genstande i den rette sammenhæng, så spilleren har de bedste muligheder for at forstå begrebets betydning. 
  11. Gode spil er behageligt frustrerende! Det er en udfordring at komme videre, men spilleren har hele tiden en oplevelse af, at det er muligt! 

Computerspil spiller på alle tangenter. Computerspil er en skøn blanding af tekst, faste billeder, levende billeder, lyde, musik, lyseffekter OG interaktion.

Der bliver i disse år lavet mange pilotprojekter rundt om i verden, hvor man forsøger at inddrage spil som et meningsfuldt værktøj i undervisningen. Det er spændende at følge, og nogle af projekterne ser virkelig ud til at nå langt i forhold til læring i det hele taget. De fleste projekter, jeg har kendskab til bruger spil som ramme for en fortælling og eleverne er ”forbrugere” af spillet, mens de sideløbende skaber spændende produkter i form af skriftlige opgaver video-anmeldelser, walkthroughs m.m. MEN tænk, hvis elever udover at være forbrugere af dette medie også kan lære at skabe spiloplevelser for andre.

Det forsøger vi i valgfaget ”Spildesign”. Eleverne gør sig erfaringer med at opbygge verdner, som skal danne rammer for fortællinger. Der eksperimenteres med at bygge forskellige kulisser: Et uhyggeligt forladt hus, en mineby i det vilde vesten, en hyggelig forstadsgade, en industribygning, en øde ø, en travl havn, et tivoli eller et slot i skyerne.

Når de ”fysiske” rammer er skabt, eksperimenteres der med lyssætning lydeffekter, omgivelsesstøj og stemningsmusik. Eleverne diskuterer og erfarer udfordringer i at skabe henholdsvis lukkede lineære fortællinger og åbne udforskende handlinger. Forskellige spilgenrer diskuteres og afprøves, herunder: puzzle, adventure, strategy, action og race.

Når man skaber computerspil, er det hele tiden er meget tydeligt, hvem modtageren er (og eleverne er bevidste om, at det kun er det bedste, der får god kritik fra spillere).

Vi har valgt at afprøve denne form for undervisning som et egentlig valgfag, og det fungerer godt. At arbejde skabende med mediet, computerspil giver dog også mening i kortere forløb, hvor elever ved at arbejde med at skabe spændende kulisser i en bestemt genre gør sig værdifulde erfaringer med lys musik lyd, kulissers betydning for stemningen i spil eller andre medier. Ved selv, at arbejde med effekterne bliver eleverne, bedre til at se og analysere betydningen i fx reklamer, musikvideoer og film.

Et lille udvalg af "rekvisitter" i Gameglobe


I spildesign har vi primært arbejdet med det danskproducerede gratis spildesignværktøj Gameglobe. Værktøjet har en spændende og flot grafisk 3d-flade og er skabt til at opbygge egentlige spilbaner (i modsætning til fx Minecraft). Værktøjet kan forstås og håndteres af elever helt ned i indskolingen og rummer samtidig nok tilpasningsmuligheder til at kunne udfordre unge og voksne.

Interessen for vores erfaringer har været stor. Således har jeg været inviteret til at holde et oplæg på ”Spil og Læring” på Professionshøjskolen UCC i København i samarbejde med Ålborg Universitet. Om få dage drager jeg desuden til ”Animated Learning” Konferencen i Viborg sammen med to elever for at fortælle lærere pædagoger, forskere, audiovisuelle virksomheder forlag, pædagogiske ledere og konsulenter om vores erfaringer.

At arbejde skabende med computerspil er bestemt ikke, forbeholdt unge med læse- og stavevanskeligheder. Alle kan have glæde af at få udvidet repertoiret af skabende værktøjer, herunder computerspil. Omvendt kan man sige, at det er spændende at se, hvordan nogle elevers fortælleevner, sprogfærdigheder og selvstændighed tilsyneladende vokser i takt med mestringen af det at designe computerspil. Heine Ravnholt Lærer, Bork Havn Efterskole

fredag den 16. marts 2012

Fortællinger og intertekstuelle referencer i spil

Når man bruger computerspil i undervisningen er der mange paralleller til andet tekstarbejde, men også en del forskelle. Jeg bruger spillet Lord of the Rings Online i undervisningen og glædes over de mange fantastiske fortællinger der rummes i spillet, filmene og bøgerne - en glæde jeg deler med en stor del af eleverne. De følgende betragtninger er ikke direkte undervisningsrelaterede, men eksempler på elementer jeg som spiller kan glædes over.

I mange computerspil er der intertekstuelle referencer til andre spil, film, bøger m.m. Nogle gange imponeres man over velplacerede referencer. Af og til trækker man på smilebåndet over bevidste og tydelige genrebrud. Andre gange er der blot tale om malplacerede referencer som er med til at bryde fortryllelsen.

Lord of the Rings Online er næsten fuldstændig renset for genrebrud. Spilfirmaet Turbine, med Warner Brothers i ryggen er tilsyneladende meget bevidste om at størstedelen af deres fans ønsker at forblive i en tolkiensk troværdig anden virkelighed.

Når man spiller Lord of the Rings Online kan man overalt glæde sig over referencer til Tolkiens tekster. Ringenes Herre er naturligvis hovedkilde, men også Hobbitten er godt repræsenteret. For de mere hardcore Tolkien-læsere er der desuden en del fortællinger, steder og dialoger hvis inspiration skal findes i Silmarillion  og andre tekster af Tolkien.

Det fine ved denne type spil er dog også at det rummer så mange flere parallelhistorier end bøger og særligt film. Historier der er med til at gøre oplevelsen af "den anden virkelighed" endnu mere troværdig. Disse små fortællinger er skabt af spiludviklerne og giver i mange tilfælde den opmærksomme spiller stor glæde.

Pibeurt

En af mine favorithistorier i spillet, er en quest-kæde hvor man i hobbitternes Herredet skal hjælpe en købmand med at finde en forsvundet vogn. Vognen viser sig at være stjålet af nogle banditter fra syd. En hobbit er forsvundet og da vi befrier ham fra banditternes lejr i Herredet, kan han fortælle en fantastisk historie om hvordan han sneg sig op i vognen med pibeurt og måtte holde sig skjult i mange dage. Han beretter om en lang rejse til et højt tårn og hvis man har læst Ringenes Herre: De To Tårne kommer man sikkert til at tænke på scenen hvor Merry og Pippin glæder sig over at finde et forrådskammer i Sarumans Isengard, indeholdende netop pibeurt fra Herredet.

"Longbottom Leaf. The finest pipe-weed in South Farthing."

Hjælp til De Rejsende

I mange dele af spillet skal man hjælpe De Rejsende. Disse seje mænd fra et tabt nordligt kongerige er ikke altid velset i de mere civiliserede egne af Midgård. Da Bygmand Smørblomst i bogen og filmen bliver spurgt om hvem Traver er, svarer han med dæmpet stemme:



"He's one of them rangers. Dangerous folk they are — wandering the wilds. What his right name is I've never heard, but around here, he's known as Strider."

I bogen, filmen og spillet finder vi dog ret hurtigt ud af at det er godt at hjælpe og få hjælp af dette folk. Gentagne gange i spillet er det vores opgave at hjælpe disse lidt mystiske mænd med at bekæmpe det onde for at beskytte de mere eller mindre uvidende almindelige mennesker eller hobbitter.

Når man efter mange trængsler når til den sydlige ende af Tågebjergene er De Rejsende trådt i baggrunden og den vigtigste opgaver er nu at hjælpe Rohirim (Rohans rytterhær) med at holde Sarumans orker ude af Rohan.

Stor er overraskelsen da man opdager en af De Rejsende bundet til en pæl midt i en af Rohirims lejre.

Når man får lejlighed til at snakke med denne Rejsende og senere lejrlederen, viser det sig et spændende plot:

Den Rejsende er taget til fange efter ordre fra kongen af Rohan. Lederen af lejren er uforstående overfor ordren, men er naturligvis nødt til at følge den. Han har mistanke om at ordren er et ledtog mellem én af de rige familier i Rohan og Saruman i Isengard. Under fire øjne skitserer lejrlederen en række hændelser der ”kunne” føre til Den Rejsendes flugt og samtidig give lederen en mulighed for at straffe en af sine soldater som han mistænker for forræderi. Opgaven bliver at udnytte denne soldats hang til øl og sørge for at han drikker sig fuld, mens han har ansvaret for fangen. Dermed giver det os mulighed for at befri fangen og det giver lejrlederen mulighed for at straffe sin soldat, der forsømmer sin tjeneste.

En spændende historie indeholdende snu lederskab eller farlig korruption!

Associationer til vold, sex og væddemål

Hvor er det så den intertekstuelle reference kommer frem i denne lille historie? Den ligger i questens titel: ”Failure to Communicate” - en bid fra den klassiske fængselsfilm ”Cool Hand Luke” fra 1967 med Paul Newman i hovedrollen.

Herunder har jeg listet de associationer denne lille "ikke-tolkientro" reference medførte for mig denne fredag eftermiddag:

”Failure to communicate” fra Cool Hand Luke:
http://www.youtube.com/watch?v=1fuDDqU6n4o

”Civil War” med Guns N Roses:
http://www.youtube.com/watch?v=ALhwQKTRAgA

"Car Wash" fra Cool Hand Luke
skøn scene med hungrende fanger og en fræk blondine
http://www.youtube.com/watch?v=Kliy32YWFcU

“I can eat fifty eggs” fra Cool Hand Luke:
http://www.youtube.com/watch?v=kNyl6gXLMLQ

Fotos og filmcitater fundet på John Hubbard's oversigt.