Matematik - læsning eller formulering?

I efteråret 2011 så jeg Dan Meyers TED-talk "Math class needs a makeover". Et spændende indlæg hvor Dan Meyer forklarer hvordan amerikanske skolers lærerbøger i matematik piller det interessante ud af matematikken og serverer kogebogsopskrifter der skal følges og gentages.

Han viser blandt andet hvordan en traditionel formuleret opgave:

...kan gøres mere interessant ved kun at stille ét spørgsmål og vise en video:

En af hans pointer er at eleverne ikke lærer det væsentlige ved at løse trin-for-trin problemer som vi serverer for dem. Vi skal i stedet lære dem at analysere sig frem til hvilke delelementer de er nødt til at kende for at løse et givent overordnet problem.

The formulation of a problem is often more essential than its solution, which may be merely a matter of mathematical or experimental skill. - Albert Einstein 

Senere læste jeg Lisser Rye Ejersbo og Niels Olesens kronik d. 29. november i Politiken om at undervisningen i matematik i dag er forsvundet fra den danske folkeskole til fordel for faglig læsning af pseudotekster. Overingeniør Petersen harcelerer videre over omfanget og sprogbrugen i de aktuelle teksttunge matematikopgaver i sit indlæg i Ingeniøren: "Afsløring: Folkeskolen underviser ikke i matematik".

Pernille Pinds kommentar til kronikken er dog værd at tage med i denne sammenhæng. Hun skriver blandt andet på sin blog:

Jeg er utrolig bange for at Lisser og Niels’ tekst læses som ”matematik er regnestykker, og det skal vi have mere af i folkeskolen, ud med teksterne”. Min oplevelse er at der er for mange regnestykker ude i folkeskolen. Hjemmesider med træningsstykker, print selv sider med regnestykker og træningsspil er utrolig populære og efterspørgslen efter ”sjove” måder at lave regnestykker er altid stor på lærernes debatforum, Skolekom. Regnestykker skaber hverken gode universitetsmatematikere eller gode hverdagsmatematikere. Og yderligere er det desværre sådan at mange elever der er gode til at regne regnestykker bliver både frustrerede og får nederlag når de møder andre matematiske udfordringer, også matematiske udfordringer uden tekst.

Jeg vil gerne lære mine elever at afkode teksten som den er formuleret i afgangsprøverne og i vores lærebøger og løse de matematiske opgaver der ligger gemt deri. Og ja, de ligner de bøger Dan Meyer beskriver fra de amerikanske skoler. Det er naturligvis en stor udfordring blandt mine læsesvage elever, men med kompenserende læsestøtte på pc eller smartphone er det indenfor rækkevidde. Det har jeg været med til, sammen med mine kolleger og de øvrige ordblindeefterskoler, at vise igennem de sidste 5-10 år.

De opgaver vi møder i afgangsprøverne og lærebøgerne er som regel virkelig gennemtænkte, eksemplariske og sat ind i spændende sammenhænge, men jeg oplever at eleverne ikke ser fortællingen. I langt de fleste tilfælde følger de blot kogebogsopskrifterne og overser mangfoldigheden i de spændende matematiske problemstillinger. Sådan er det for mine svage læsere og jeg tager Dan Meyers indlæg til indtægt for at sådan er det også i vidt omfang i den amerikanske high-school.

Læsning OG formulering
Inspireret af de ovenstående indlæg vil jeg formentlig stadig lade mine elever løse tekstopgaver der ligner det de møder til afgangsprøven, som en del af den faglige træning i løbet af et skoleår, men i langt højere grad end tidligere lade eleverne selv definere opgaver med nærværende indhold. Et eksempel på dette har jeg beskrevet i "Hvor meget kan der være i...?"