onsdag den 1. februar 2012

Musik, mobil og mesterlære

Når man underviser i musiksammenspil, bliver det tydeligt at alle elever skal mestre deres instrumenter i et vist omfang. Det er naturligvis en udfordring når eleverne ikke er musikskoleelever, men almindelige håbefulde folkeskoleelever med x-faktordrømme eller efterskoleelever der "bare" gerne vil lære at spille guitar.

I sidste uge startede 12 håbefulde elever på mit musikvalghold. Jeg kendte ikke til elevernes eventuelle forkundskaber eller ønsker, men havde annonceret at alle skulle have lyst til også at synge.

Vi lagde ud med at eleverne fortalte om deres forkundskaber og ønsker. Som ventet ville halvdelen gerne lære at spille guitar. Fint! Det er derfor vi har en større samling hængende.

Jeg havde forberedt at vi skulle i gang med Nephews Worst and Best Case Scenario - et nummer der er godt kendt af de fleste elever fordi vi på skolen har en pc-klon af SingStar, kaldet UltrastarDeluxe, med nummeret.

Jeg havde lavet en version af nummeret i Garageband på iPad og lod eleverne se og høre hvordan A- og B-stykke hver består af 2x8 takter. Vi prøvede at synge et vers og et omkvæd sammen med Garageband, så alle havde brudstykkerne koblet til helhed i frisk erindring.

Herefter kommer det svære: Hvordan får man videregivet fx rytme og fingerstilling til 6 elever der gerne vil lære at spille guitardelen, men som stort set ikke har instrument- og nodekendskab? Man viser det! Mesterlære!

MEN ... og der er jo et men! Om lidt skal du som lærer videre til de 2 der gerne vil lære bassen, de 2 der gerne vil spille keyboard og de 2 der har lyst til at lære trommerytmen.

Det vil sige at man er nødt til at have ét eller andet som kan hjælpe eleverne med at "huske" hvad jeg har vist dem. Der er stor risiko for at de udleverede tabs, akkorddiagrammer osv. efter ganske kort tid misfortolkes inden jeg kommer tilbage igen (husk - det er utrænede musikelever).


Flere gange har jeg i forbindelse med musikundervisning oplevet det som Michelle Baldwin giver udtryk for i en twit om lektier: "Practice makes permanent. Practicing at home without guidance and immediate feedback reinforces mistakes" ... og så bliver det altså endnu sværere at få det til at lyde rigtigt.

Inspireret af tankerne om "The Flipped Classroom" tænkte jeg i min forberedelse af undervisningen, at jeg ville filme hvordan jeg ville spille guitar/keyboard/bas/trommer. Heldigvis fik jeg ikke begyndt på disse optagelser før jeg besluttede mig for at det ville blive elevernes opgave i selve undervisningen.

Det virkede perfekt! Eleverne hev mobilerne frem og snart var de fordybede i træning af fingerstilling, akkordfølger og rytme. Det er altså specielt at se elever nærlæse mobiltelefonen som ligger på nodestativet. Jeg kunne koncentrere mig om vejledning hvor jeg kunne se der var behov. Enkelte elever bad om at få lov at filme igen, fordi de ikke havde filmet tæt nok på. 

Før dobbeltlektionen var slut havde vi prøvet at spille intro og første vers med alle instrumenter i sammenhæng - og det fungerede. Flere elever spurgte om det var ok at øve i fritiden - YES! En elev kom dagen efter og sagde at nu kunne han spille keyboardet så det lød helt som det skulle. Han havde også fundet nummeret på youtube og hans rytme passede med den i videoen.

Jeg oplevede altså at med et redskab eleverne har ved hånden er det blevet meget lettere for elever hurtigt at forstå ny instruktion og omsætte det til egen læring og træning. Jeg tænker at denne form for mesterlære sparer os for frustrationen om hvor og hvordan en lærerproduceret video skal hentes og måske inspirerer eleverne til i andre sammenhænge at bede om lov til at filme, mens "mesteren" viser hvordan.